gyckel
Swedish
Etymology
Deverbal from gyckla.
Noun
gyckel n (uncountable)
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | gyckel | gyckels |
| definite | gycklet | gycklets | |
| plural | indefinite | — | — |
| definite | — | — |
Derived terms
- gyckelblomster
- gyckelmakare
- gyckelspel
- marknadsgyckel