gyman
Old English
Pronunciation
- IPA(key): /ˈjyː.mɑn/
Verb
ġȳman
- alternative form of ġīeman
Conjugation
Conjugation of ġȳman (weak, class 1)
| infinitive | ġȳman | ġȳmenne |
|---|---|---|
| indicative mood | present tense | past tense |
| first person singular | ġȳme | ġȳmde |
| second person singular | ġȳmest, ġȳmst | ġȳmdest |
| third person singular | ġȳmeþ, ġȳmþ | ġȳmde |
| plural | ġȳmaþ | ġȳmdon |
| subjunctive | present tense | past tense |
| singular | ġȳme | ġȳmde |
| plural | ġȳmen | ġȳmden |
| imperative | ||
| singular | ġȳm | |
| plural | ġȳmaþ | |
| participle | present | past |
| ġȳmende | (ġe)ġȳmed | |