högtryck
Swedish
Etymology
Noun
högtryck n
- (meteorology) an area of higher atmospheric pressure than normal
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | högtryck | högtrycks |
| definite | högtrycket | högtryckets | |
| plural | indefinite | högtryck | högtrycks |
| definite | högtrycken | högtryckens |