højtaler

Danish

Alternative forms

Etymology

From høj (“loud”) +‎ taler (“speaker”), a calque of English loudspeaker and German Lautsprecher.[1]

Pronunciation

  • IPA(key): /højtaːlər/, [ˈhʌjˌtˢæːlɐ], [ˈhʌjˌtˢæːˀlɐ]

Noun

højtaler c (singular definite højtaleren, plural indefinite højtalere)

  1. loudspeaker (transducer)
  2. loudspeaker (encasing)

Inflection

Declension of højtaler
common
gender 		singular plural
indefinite definite indefinite definite
nominative højtaler højtaleren højtalere højtalerne
genitive højtalers højtalerens højtaleres højtalernes

References

  1. ^ “højtaler” in Den Danske Ordbog

Further reading

This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.