hebetudine
Latin
Noun
hebetūdine
- ablative singular of hebetūdō
Romanian
Etymology
Borrowed from French hébétude.
Noun
hebetudine f (plural hebetudini)
Declension
| singular | plural | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | ||
| nominative-accusative | hebetudine | hebetudinea | hebetudini | hebetudinile | |
| genitive-dative | hebetudini | hebetudinii | hebetudini | hebetudinilor | |
| vocative | hebetudine, hebetudineo | hebetudinilor | |||