inchietudine
Romanian
Etymology
Borrowed from French inquiétude, from Latin inquietudo.
Noun
inchietudine f (uncountable)
Declension
| singular only | indefinite | definite |
|---|---|---|
| nominative-accusative | inchietudine | inchietudinea |
| genitive-dative | inchietudine | inchietudinei |
| vocative | inchietudine, inchietudineo | |