interstițiu
Romanian
Etymology
Borrowed from French interstice.
Noun
interstițiu n (plural interstiții)
Declension
| singular | plural | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | ||
| nominative-accusative | interstițiu | interstițiul | interstiții | interstițiile | |
| genitive-dative | interstițiu | interstițiului | interstiții | interstițiilor | |
| vocative | interstițiule | interstițiilor | |||