islænding

Danish

Etymology

From Old Norse íslendingr, from Ísland (Iceland).

Pronunciation

  • IPA(key): /islɛnenɡ/, [ˈisˌlɛnˀeŋ]

Noun

islænding c (singular definite islændingen, plural indefinite islændinge)

  1. Icelander (person from Iceland)

Declension

Declension of islænding
common
gender
singular plural
indefinite definite indefinite definite
nominative islænding islændingen islændinge islændingene
genitive islændings islændingens islændinges islændingenes

Synonyms