käbbel
See also: kabbel
German
Verb
käbbel
- inflection of käbbeln:
- first-person singular present
- singular imperative
Swedish
Etymology
From the verb käbbla, since 1681.
Noun
käbbel n
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | käbbel | käbbels |
| definite | käbblet | käbblets | |
| plural | indefinite | — | — |
| definite | — | — |