kælve

Danish

Etymology

From Old Norse kelfa.

Pronunciation

  • IPA(key): [ˈkɛlvə]

Verb

kælve (imperative kælv, infinitive at kælve, present tense kælver, past tense kælvede, perfect tense kælvet)

  1. to calve
  2. (about an iceberg or glacier) to calve

Conjugation

Conjugation of kælve
active passive
present kælver kælves
past kælvede kælvedes
infinitive kælve kælves
imperative kælv
participle
present kælvende
past kælvet
(auxiliary verb have)
gerund kælven

References