kandelaber
See also: Kandelaber
Swedish
Etymology
Borrowed from French candélabre, from Latin candēlābrum.
Noun
kandelaber c
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | kandelaber | kandelabers |
| definite | kandelabern | kandelaberns | |
| plural | indefinite | kandelabrar | kandelabrars |
| definite | kandelabrarna | kandelabrarnas |
See also
- ljusstake (“candlestick; candelabrum”)