knog
Swedish
Etymology
Deverbal from knoga (“toil”).
Noun
knog n
Declension
nominative | genitive | ||
---|---|---|---|
singular | indefinite | knog | knogs |
definite | knoget | knogets | |
plural | indefinite | knog | knogs |
definite | knogen | knogens |
Deverbal from knoga (“toil”).
knog n
nominative | genitive | ||
---|---|---|---|
singular | indefinite | knog | knogs |
definite | knoget | knogets | |
plural | indefinite | knog | knogs |
definite | knogen | knogens |