kongedømme
Danish
Etymology
From Old Norse konungdómr, from Proto-Germanic *kuningadōmaz. Equivalent to konge + -dømme.
Noun
kongedømme n (singular definite kongedømmet, plural indefinite kongedømmer)
Declension
neuter gender |
singular | plural | ||
---|---|---|---|---|
indefinite | definite | indefinite | definite | |
nominative | kongedømme | kongedømmet | kongedømmer | kongedømmerne |
genitive | kongedømmes | kongedømmets | kongedømmers | kongedømmernes |
Synonyms
References
Norwegian Bokmål
Etymology
From Old Norse konungdómr, from Proto-Germanic *kuningadōmaz. Equivalent to konge + -dømme.
Noun
kongedømme n (definite singular kongedømmet, indefinite plural kongedømmer, definite plural kongedømma or kongedømmene)
- a kingdom
Synonyms
References
- “kongedømme” in The Bokmål Dictionary.
Norwegian Nynorsk
Alternative forms
- kongedøme
Etymology
From Old Norse konungdómr, from Proto-Germanic *kuningadōmaz. Equivalent to konge + -dømme.
Noun
kongedømme n (definite singular kongedømmet, indefinite plural kongedømme, definite plural kongedømma)
- a kingdom
Synonyms
References
- “kongedømme” in The Nynorsk Dictionary.