konkurrence

Danish

Etymology

From Latin concurrere (to run together, agree).

Noun

konkurrence c (singular definite konkurrencen, plural indefinite konkurrencer)

  1. competition (action of competing)

Inflection

Declension of konkurrence
common
gender
singular plural
indefinite definite indefinite definite
nominative konkurrence konkurrencen konkurrencer konkurrencerne
genitive konkurrences konkurrencens konkurrencers konkurrencernes