krigskorrespondent

Swedish

Etymology

From krig +‎ -s- +‎ korrespondent, used since 1882.

Noun

krigskorrespondent c

  1. a war reporter

Declension

Declension of krigskorrespondent
nominative genitive
singular indefinite krigskorrespondent krigskorrespondents
definite krigskorrespondenten krigskorrespondentens
plural indefinite krigskorrespondenter krigskorrespondenters
definite krigskorrespondenterna krigskorrespondenternas

References