krigskorrespondent
Swedish
Etymology
From krig + -s- + korrespondent, used since 1882.
Noun
krigskorrespondent c
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | krigskorrespondent | krigskorrespondents |
| definite | krigskorrespondenten | krigskorrespondentens | |
| plural | indefinite | krigskorrespondenter | krigskorrespondenters |
| definite | krigskorrespondenterna | krigskorrespondenternas |