kværke

Danish

Etymology

From the dated kværk (“throat”).

Pronunciation

  • IPA(key): /kvɛrɡə/, [ˈkʰvæɐ̯ɡ̊ə]

Verb

kværke (imperative kværk, infinitive at kværke, present tense kværker, past tense kværkede, perfect tense er/har kværket)

  1. to throttle (strangle or choke someone)

Conjugation

Conjugation of kværke
active passive
present kværker kværkes
past kværkede kværkedes
infinitive kværke kværkes
imperative kværk —
participle
present kværkende
past kværket
(auxiliary verb have)
gerund kværken

Derived terms

  • kværkning
This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.