mærkværdig

Danish

Etymology

From mærke (“to notice”) +‎ værdig (“worthy”), calque of German merkwürdig.

Pronunciation

  • IPA(key): /mɛrkˈvɛrˀdi/, [maɐ̯ɡ̊ˈʋaɐ̯ˀd̥i]

Adjective

mærkværdig (neuter mærkværdigt, plural and definite singular attributive mærkværdige)

  1. remarkable, striking
  2. odd, peculiar

Inflection

Inflection of mærkværdig
positive comparative superlative
indefinite common singular mærkværdig mærkværdigere mærkværdigst2
indefinite neuter singular mærkværdigt mærkværdigere mærkværdigst2
plural mærkværdige mærkværdigere mærkværdigst2
definite attributive1 mærkværdige mærkværdigere mærkværdigste

1 When an adjective is applied predicatively to something definite,
the corresponding "indefinite" form is used.
2 The "indefinite" superlatives may not be used attributively.

Adverb

mærkværdig or mærkværdigt

  1. remarkably, strikingly
  2. oddly, peculiarly

References

This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.