møg
Danish
Etymology
From Old Norse mykr, myki. Compare South Swedish mög.
Pronunciation
- IPA(key): /møj/, [mʌɪ̯]
Noun
møg n (singular definite møget, not used in plural form)
Inflection
| neuter gender |
singular | |
|---|---|---|
| indefinite | definite | |
| nominative | møg | møget |
| genitive | møgs | møgets |