magnetometru
Romanian
Etymology
Borrowed from French magnétomètre. Equivalent to magneto- + -metru.
Noun
magnetometru n (plural magnetometre)
Declension
| singular | plural | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | ||
| nominative-accusative | magnetometru | magnetometrul | magnetometre | magnetometrele | |
| genitive-dative | magnetometru | magnetometrului | magnetometre | magnetometrelor | |
| vocative | magnetometrule | magnetometrelor | |||