merglañ
Breton
Etymology
From Middle Breton merglaff, denominative verb to mergl, an unclearly-formed derivative of Proto-Celtic *mergī (“rust”).
Verb
merglañ
- to rust
Related terms
- mergl
From Middle Breton merglaff, denominative verb to mergl, an unclearly-formed derivative of Proto-Celtic *mergī (“rust”).
merglañ