morþor
Old English
Etymology
From Proto-West Germanic *morþr. Compare morþ.
Pronunciation
- IPA(key): /ˈmor.θor/, [ˈmorˠ.ðor]
Noun
morþor n
Declension
Strong a-stem:
| singular | plural | |
|---|---|---|
| nominative | morþor | morþru |
| accusative | morþor | morþru |
| genitive | morþres | morþra |
| dative | morþre | morþrum |
Derived terms
- morþorbealu
- morþorbed
- morþorcofa
- morþorcræft
- morþorcwalu
- morþorcwealm
- morþorhete
- morþorhof
- morþorhūs
- morþorhycgende
- morþorlēan
- morþorscyldig
- morþorslaga
- morþorslagu
- morþorslege
- morþorsliht
- morþorwyrhta