morþor

Old English

Etymology

From Proto-West Germanic *morþr. Compare morþ.

Pronunciation

  • IPA(key): /ˈmor.θor/, [ˈmorˠ.ðor]

Noun

morþor n

  1. murder
  2. great sin or crime, enormity

Declension

Strong a-stem:

singular plural
nominative morþor morþru
accusative morþor morþru
genitive morþres morþra
dative morþre morþrum

Derived terms

  • morþorbealu
  • morþorbed
  • morþorcofa
  • morþorcræft
  • morþorcwalu
  • morþorcwealm
  • morþorhete
  • morþorhof
  • morþorhūs
  • morþorhycgende
  • morþorlēan
  • morþorscyldig
  • morþorslaga
  • morþorslagu
  • morþorslege
  • morþorsliht
  • morþorwyrhta

Descendants

  • Middle English: morther