morgengave

Danish

Noun

morgengave

  1. morning gift
    • 1912, Vor folkeæt i oldtiden:
      Der står altså: man skal for at blive rettelig gift trolove konen med mund, og morgendagen efter brylluppet give hende en morgengave, efter som man har lovet hende; når det er sket og øllet er holdt, da er børnene arveberettigede.
      So it is written: to be rightly married, one must engage the wife verbally, and the day after wedding give her a morning gift, in accordance with the promise one has given; and when this has happened and the beer drinking is done, then the children are entitled to inheritance.
    • 1977, John Danstrup, Hal Koch, Danmarks historie: Kjersgaard, E. Borgerkrig og Kalmarunion, 1241-1448. Bd.9. Bech, S. Oplysning og tolerance, 1721-1784:
      Sådanne ejendomme besad Margrethe i Norge, og skønt hendes mand havde ligget i sin grav i mange år, fik hun også svenskerne til at overdrage hende en morgengave i Sverige.
      Such properties did Margaret possess in Norway, and although her husband had been lying in his grave for many years, she also got the Swedes to give her a morning gift in Sweden.

Declension

Declension of morgengave
common
gender
singular plural
indefinite definite indefinite definite
nominative morgengave morgengaven morgengaver morgengaverne
genitive morgengaves morgengavens morgengavers morgengavernes

Dutch

Etymology

From Middle Dutch morgengave, from Old Dutch *morgangāva, from Proto-Germanic *murgnagebō, equivalent to morgen (morning) +‎ gave (gift).

Pronunciation

  • IPA(key): /ˈmɔr.ɣə(n)ˌɣaː.və/
  • Audio:(file)
  • Hyphenation: mor‧gen‧ga‧ve

Noun

morgengave f (plural morgengaven or morgengaves, diminutive morgengaafje n or morgengavetje n)

  1. morning gift (the gift given by the bridegroom to the bride on the morning after the wedding night)