muget
Romanian
Etymology
Either from the verb mugi + -et or from Latin mūgītus (through a Vulgar Latin *mūgĭtus).
Noun
muget n (plural mugete)
Declension
| singular | plural | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | ||
| nominative-accusative | muget | mugetul | mugete | mugetele | |
| genitive-dative | muget | mugetului | mugete | mugetelor | |
| vocative | mugetule | mugetelor | |||