muget
Romanian
Etymology
Either from the verb mugi + -et or from Latin mūgītus (through a Vulgar Latin *mūgĭtus).
Noun
muget n (plural mugete)
Declension
singular | plural | ||||
---|---|---|---|---|---|
indefinite | definite | indefinite | definite | ||
nominative-accusative | muget | mugetul | mugete | mugetele | |
genitive-dative | muget | mugetului | mugete | mugetelor | |
vocative | mugetule | mugetelor |