mynecenu

Old English

Etymology

From munec +‎ -en +‎ -u or muneċen +‎ -u; feminine variant of munuc (monk).

Pronunciation

  • IPA(key): /ˈmy.ne.t͡ʃe.nu/

Noun

myneċenu f

  1. a female monk; a nun

Declension

Strong ō-stem:

singular plural
nominative myneċenu myneċena, myneċene
accusative myneċene myneċena, myneċene
genitive myneċene myneċena
dative myneċene myneċenum

Synonyms

Descendants

  • Middle English: minchen, mynchen