obversatus

Latin

Etymology

Perfect passive participle of obversor.

Participle

obversātus (feminine obversāta, neuter obversātum); first/second-declension participle

  1. appeared before

Declension

First/second-declension adjective.

singular plural
masculine feminine neuter masculine feminine neuter
nominative obversātus obversāta obversātum obversātī obversātae obversāta
genitive obversātī obversātae obversātī obversātōrum obversātārum obversātōrum
dative obversātō obversātae obversātō obversātīs
accusative obversātum obversātam obversātum obversātōs obversātās obversāta
ablative obversātō obversātā obversātō obversātīs
vocative obversāte obversāta obversātum obversātī obversātae obversāta