oförstånd
Swedish
Etymology
Noun
oförstånd n
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | oförstånd | oförstånds |
| definite | oförståndet | oförståndets | |
| plural | indefinite | — | — |
| definite | — | — |
oförstånd n
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | oförstånd | oförstånds |
| definite | oförståndet | oförståndets | |
| plural | indefinite | — | — |
| definite | — | — |