oprører

Danish

Etymology

From oprøre +‎ -er.

Noun

oprører c (singular definite oprøreren, plural indefinite oprørere)

  1. insurgent, rebel

Declension

Declension of oprører
common
gender
singular plural
indefinite definite indefinite definite
nominative oprører oprøreren oprørere oprørerne
genitive oprørers oprørerens oprøreres oprørernes

Further reading