oproerig

Dutch

Etymology

From oproer +‎ -ig.

Pronunciation

  • IPA(key): /ˌɔpˈru.rəx/, [-ruː-]
  • Audio:(file)
  • Hyphenation: op‧roe‧rig
  • Rhymes: -uːrəx

Adjective

oproerig (comparative oproeriger, superlative oproerigst)

  1. seditious, rebellious

Declension

Declension of oproerig
uninflected oproerig
inflected oproerige
comparative oproeriger
positive comparative superlative
predicative/adverbial oproerig oproeriger het oproerigst
het oproerigste
indefinite m./f. sing. oproerige oproerigere oproerigste
n. sing. oproerig oproeriger oproerigste
plural oproerige oproerigere oproerigste
definite oproerige oproerigere oproerigste
partitive oproerigs oproerigers