ostendendus
Latin
Etymology
Future passive participle of ostendō.
Participle
ostendendus (feminine ostendenda, neuter ostendendum); first/second-declension participle
Declension
First/second-declension adjective.
| singular | plural | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| masculine | feminine | neuter | masculine | feminine | neuter | ||
| nominative | ostendendus | ostendenda | ostendendum | ostendendī | ostendendae | ostendenda | |
| genitive | ostendendī | ostendendae | ostendendī | ostendendōrum | ostendendārum | ostendendōrum | |
| dative | ostendendō | ostendendae | ostendendō | ostendendīs | |||
| accusative | ostendendum | ostendendam | ostendendum | ostendendōs | ostendendās | ostendenda | |
| ablative | ostendendō | ostendendā | ostendendō | ostendendīs | |||
| vocative | ostendende | ostendenda | ostendendum | ostendendī | ostendendae | ostendenda | |