otillbörlighet

Swedish

Etymology

otillbörlig +‎ -het

Noun

otillbörlighet c

  1. impropriety
  2. (dated) sexual impropriety

Declension

Declension of otillbörlighet
nominative genitive
singular indefinite otillbörlighet otillbörlighets
definite otillbörligheten otillbörlighetens
plural indefinite otillbörligheter otillbörligheters
definite otillbörligheterna otillbörligheternas

Further reading