pigneratus
Latin
Etymology
Perfect passive participle of pignerō.
Participle
pignerātus (feminine pignerāta, neuter pignerātum); first/second-declension participle
Declension
First/second-declension adjective.
| singular | plural | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| masculine | feminine | neuter | masculine | feminine | neuter | ||
| nominative | pignerātus | pignerāta | pignerātum | pignerātī | pignerātae | pignerāta | |
| genitive | pignerātī | pignerātae | pignerātī | pignerātōrum | pignerātārum | pignerātōrum | |
| dative | pignerātō | pignerātae | pignerātō | pignerātīs | |||
| accusative | pignerātum | pignerātam | pignerātum | pignerātōs | pignerātās | pignerāta | |
| ablative | pignerātō | pignerātā | pignerātō | pignerātīs | |||
| vocative | pignerāte | pignerāta | pignerātum | pignerātī | pignerātae | pignerāta | |