pingel
See also: Pingel
Swedish
Etymology
Deverbal from pingla.
Noun
pingel n
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | pingel | pingels |
| definite | pinglet | pinglets | |
| plural | indefinite | — | — |
| definite | — | — |
Deverbal from pingla.
pingel n
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | pingel | pingels |
| definite | pinglet | pinglets | |
| plural | indefinite | — | — |
| definite | — | — |