pinkod
Swedish
Etymology
Borrowed from English PIN, compounded with kod. Attested since 1993.
Noun
pinkod c
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | pinkod | pinkods |
| definite | pinkoden | pinkodens | |
| plural | indefinite | pinkoder | pinkoders |
| definite | pinkoderna | pinkodernas |