reformidatus

Latin

Etymology

Perfect passive participle of reformīdō

Participle

reformīdātus (feminine reformīdāta, neuter reformīdātum); first/second-declension participle

  1. was dreaded

Declension

First/second-declension adjective.

singular plural
masculine feminine neuter masculine feminine neuter
nominative reformīdātus reformīdāta reformīdātum reformīdātī reformīdātae reformīdāta
genitive reformīdātī reformīdātae reformīdātī reformīdātōrum reformīdātārum reformīdātōrum
dative reformīdātō reformīdātae reformīdātō reformīdātīs
accusative reformīdātum reformīdātam reformīdātum reformīdātōs reformīdātās reformīdāta
ablative reformīdātō reformīdātā reformīdātō reformīdātīs
vocative reformīdāte reformīdāta reformīdātum reformīdātī reformīdātae reformīdāta