reformidatus
Latin
Etymology
Perfect passive participle of reformīdō
Participle
reformīdātus (feminine reformīdāta, neuter reformīdātum); first/second-declension participle
- was dreaded
Declension
First/second-declension adjective.
| singular | plural | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| masculine | feminine | neuter | masculine | feminine | neuter | ||
| nominative | reformīdātus | reformīdāta | reformīdātum | reformīdātī | reformīdātae | reformīdāta | |
| genitive | reformīdātī | reformīdātae | reformīdātī | reformīdātōrum | reformīdātārum | reformīdātōrum | |
| dative | reformīdātō | reformīdātae | reformīdātō | reformīdātīs | |||
| accusative | reformīdātum | reformīdātam | reformīdātum | reformīdātōs | reformīdātās | reformīdāta | |
| ablative | reformīdātō | reformīdātā | reformīdātō | reformīdātīs | |||
| vocative | reformīdāte | reformīdāta | reformīdātum | reformīdātī | reformīdātae | reformīdāta | |