regeneratus
Latin
Etymology
Perfect passive participle of regenerō
Participle
regenerātus (feminine regenerāta, neuter regenerātum); first/second-declension participle
Declension
First/second-declension adjective.
| singular | plural | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| masculine | feminine | neuter | masculine | feminine | neuter | ||
| nominative | regenerātus | regenerāta | regenerātum | regenerātī | regenerātae | regenerāta | |
| genitive | regenerātī | regenerātae | regenerātī | regenerātōrum | regenerātārum | regenerātōrum | |
| dative | regenerātō | regenerātae | regenerātō | regenerātīs | |||
| accusative | regenerātum | regenerātam | regenerātum | regenerātōs | regenerātās | regenerāta | |
| ablative | regenerātō | regenerātā | regenerātō | regenerātīs | |||
| vocative | regenerāte | regenerāta | regenerātum | regenerātī | regenerātae | regenerāta | |