retardatus
Latin
Etymology
Perfect passive participle of retardō.
Participle
retardātus (feminine retardāta, neuter retardātum); first/second-declension participle
Declension
First/second-declension adjective.
| singular | plural | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| masculine | feminine | neuter | masculine | feminine | neuter | ||
| nominative | retardātus | retardāta | retardātum | retardātī | retardātae | retardāta | |
| genitive | retardātī | retardātae | retardātī | retardātōrum | retardātārum | retardātōrum | |
| dative | retardātō | retardātae | retardātō | retardātīs | |||
| accusative | retardātum | retardātam | retardātum | retardātōs | retardātās | retardāta | |
| ablative | retardātō | retardātā | retardātō | retardātīs | |||
| vocative | retardāte | retardāta | retardātum | retardātī | retardātae | retardāta | |