reticență
Romanian
Etymology
Borrowed from French réticence.
Noun
reticență f (plural reticențe)
Declension
| singular | plural | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | ||
| nominative-accusative | reticență | reticența | reticențe | reticențele | |
| genitive-dative | reticențe | reticenței | reticențe | reticențelor | |
| vocative | reticență, reticențo | reticențelor | |||