reveritus
Latin
Etymology
Perfect participle of revereor.
Participle
reveritus (feminine reverita, neuter reveritum); first/second-declension participle
Declension
First/second-declension adjective.
| singular | plural | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| masculine | feminine | neuter | masculine | feminine | neuter | ||
| nominative | reveritus | reverita | reveritum | reveritī | reveritae | reverita | |
| genitive | reveritī | reveritae | reveritī | reveritōrum | reveritārum | reveritōrum | |
| dative | reveritō | reveritae | reveritō | reveritīs | |||
| accusative | reveritum | reveritam | reveritum | reveritōs | reveritās | reverita | |
| ablative | reveritō | reveritā | reveritō | reveritīs | |||
| vocative | reverite | reverita | reveritum | reveritī | reveritae | reverita | |