ryggläge
Swedish
Etymology
rygg (“back”) + läge (“position”)
Noun
ryggläge n
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | ryggläge | ryggläges |
| definite | ryggläget | rygglägets | |
| plural | indefinite | — | — |
| definite | — | — |
rygg (“back”) + läge (“position”)
ryggläge n
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | ryggläge | ryggläges |
| definite | ryggläget | rygglägets | |
| plural | indefinite | — | — |
| definite | — | — |