sædelig

By surface analysis, sæd +‎ -e- +‎ -lig. From Old Norse siðligr, semantically influenced by German sittlich.

sædelig (neuter sædeligt, plural and definite singular attributive sædelige)

1. (archaic) moral; in accordance with good morals

   Synonym: dydig

   • 1891, Holger Frederik Rørdam, Valget af kirkens tjenere i Danmark, page 36:

     Al sædelig Anstrængelse af den Kristne er altid kun Anstrængelse for at samle sig i Tro, for at overgive sig til Guds Førelse og ikke for at gøre det selv, som kun han kan gøre.

     All decent exertion of the Christian is always only exertion to gather oneself in faith, to submit to God's leadership and not to do oneself which only he can do.

   • 1894, Carl Nicolai Starcke, Samvittighedslivet: en fremstilling af principerne for menneskeligt samfundsliv ..., page 115:

     På samme måde er det menneskets mening, når han opdrager sig til et sædeligt menneske , at hans liv som helhed skal have fordel deraf, men det er ikke meningen, at hver enkelt sædelig handling skal drage en fordel efter sig , som man tydelig kan betegne og udmåle.

     In the same way, it is the human's intention, when he raises himself to be a decent human, that his life as a whole should benefit, but it not the intention that every single decent action should have an advantage that can be clearly characterized and measured.

• sædelighed
• usædelig

• “sædelig” in Den Danske Ordbog