selvhøjtidelig
Danish
Etymology
selv + højtidelig
Adjective
selvhøjtidelig (neuter selvhøjtideligt, plural and definite singular attributive selvhøjtidelige)
Declension
| positive | comparative | superlative | |
|---|---|---|---|
| indefinite common singular | selvhøjtidelig | mere selvhøjtidelig | mest selvhøjtidelig2 |
| indefinite neuter singular | selvhøjtideligt | mere selvhøjtidelig | mest selvhøjtidelig2 |
| plural | selvhøjtidelige | mere selvhøjtidelig | mest selvhøjtidelig2 |
| definite attributive1 | selvhøjtidelige | mere selvhøjtidelig | mest selvhøjtidelige |
1 When an adjective is applied predicatively to something definite,
the corresponding "indefinite" form is used.
2 The "indefinite" superlatives may not be used attributively.