självbetjäning
Swedish
Etymology
själv (“self”) + betjäna (“serve”) + -ning (“-ing”)
Noun
självbetjäning c
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | självbetjäning | självbetjänings |
| definite | självbetjäningen | självbetjäningens | |
| plural | indefinite | — | — |
| definite | — | — |