självförverkligande
Swedish
Etymology
Compound of själv + förverkligande.
Noun
självförverkligande n (uncountable)
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | självförverkligande | självförverkligandes |
| definite | självförverkligandet | självförverkligandets | |
| plural | indefinite | — | — |
| definite | — | — |