självrådighet
Swedish
Etymology
självrådig + -het
Noun
självrådighet c
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | självrådighet | självrådighets |
| definite | självrådigheten | självrådighetens | |
| plural | indefinite | — | — |
| definite | — | — |
självrådig + -het
självrådighet c
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | självrådighet | självrådighets |
| definite | självrådigheten | självrådighetens | |
| plural | indefinite | — | — |
| definite | — | — |