skændig

Danish

Etymology

From Middle Low German schendich. Equivalent to skænd +‎ -ig.

Pronunciation

  • IPA(key): /skɛndi/, [ˈsɡ̊ɛnd̥i]
  • Rhymes: -ɛndi

Adjective

skændig (neuter skændigt, plural and definite singular attributive skændige)

  1. disgraceful, scandalous, nefarious, outrageous
    Synonym: skammelig

Inflection

Inflection of skændig
positive comparative superlative
indefinite common singular skændig skændigere skændigst2
indefinite neuter singular skændigt skændigere skændigst2
plural skændige skændigere skændigst2
definite attributive1 skændige skændigere skændigste

1 When an adjective is applied predicatively to something definite,
the corresponding "indefinite" form is used.
2 The "indefinite" superlatives may not be used attributively.

Derived terms

References

This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.