skrävel
Swedish
Etymology
Deverbal from skrävla.
Noun
skrävel n (uncountable)
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | skrävel | skrävels |
| definite | skrävlet | skrävlets | |
| plural | indefinite | — | — |
| definite | — | — |
Deverbal from skrävla.
skrävel n (uncountable)
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | skrävel | skrävels |
| definite | skrävlet | skrävlets | |
| plural | indefinite | — | — |
| definite | — | — |