sprogrenser

Danish

Etymology

sprog (language) +‎ rense (clean) +‎ -er

Noun

sprogrenser

  1. (dated) linguistic purist
    • 1952, Danske studier:
      Som bekendt var Johannes V. Jensen ikke sprogrenser, hans forbrug af fremmedord er overordentligt stort.
      As is known, Johannes V. Jensen was no linguistic purist, his use of loanwords that at the time of usage still felt foreign is extremely great.
    • 1913, Jens Byskov, Modersmaalet:
      Poesien ynder ikke fremmede Ord, og naar den optræder som Sprogrenser, er det slet ikke af nationale Grunde, men af rent sproglige.
      Poetry does not favour foreign words, and when it appears as a linguistic purist, it is not at all for national reasons, but for purely lingual ones.
    • 1832, Edvard Storm, Digte:
      Jeg kan neppe bare mig for at lee, naar jeg seer en Sprogrenser, klæd i fremmed contrebande Tøi, efterjaqende fremmede Manerer indtil den franske Snøvlen, kort sagt, upatriotisk i sin hele Tænkemaade, buldre for Ex. imod det fattige Ord Jalousie, som enhver Kieldermand forstaaer, og i den Sted anbefale Aabryne, som knap alle de Lærde kiende.
      I can hardly keep myself from laughing, beholding a linguistic purist, dressed in foreign [?] clothes, hunting foreign mannerisms even unto the French snuffling, in brief, unpatriotic in his/her entire way of thinking, rage against e.g. the poor word Jalousie [jealousy], which is known to any uneducated person [lit. "cellar-man", other senses include "grocer having a shop in a cellar", "dead person"], recommending in its place Aabryne, which is scarcely known to all the learned.

Declension

Declension of sprogrenser
common
gender
singular plural
indefinite definite indefinite definite
nominative sprogrenser sprogrenseren sprogrensere sprogrenserne
genitive sprogrensers sprogrenserens sprogrenseres sprogrensernes