stække
Danish
Etymology
From Old Norse *stekkja, derived from the adjective Old Norse *stakkr (“short”), cf. Danish stakåndet (“short of breath”) and stakket (“brief”).
Pronunciation
- IPA(key): [ˈsd̥ɛɡ̊ə]
Verb
stække (imperative stæk, infinitive at stække, present tense stækker, past tense stækkede, perfect tense har stækket)
References
“stække” in Den Danske Ordbog