stüf
North Frisian
Alternative forms
Etymology
From Old Frisian stīf.
Adjective
stüf (comparative stüwer, superlative stüfst)
Inflection
| singular | plural | |||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | |||
| positive | ||||
| predicative / adverbial | stüf | |||
| attributive | ||||
| independent | stüwen | stüf | stüwen | |
| partitive | stüfs | — | ||
| comparative | ||||
| predicative / adverbial | stüwer | |||
| attributive | ||||
| independent | stüweren | stüwer | stüweren | |
| partitive | stüwers | — | ||
| superlative | ||||
| predicative / adverbial | am stüfsten | |||
| attributive | stüfst | |||
| independent | — | stüfst | stüfsten | |