svælgha

Old Swedish

Alternative forms

  • svælghia, svælia

Etymology

From Old Norse svelga, from Proto-Germanic *swelganą.

Verb

svælgha

  1. to swallow
  2. to devour

Conjugation

Conjugation of svælgha (strong)
present past
infinitive svælgha —
participle svælghandi, svælghande sulghin
active voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk svælgher svælghi, svælghe — svalgh sulghi, sulghe
þū svælgher svælghi, svælghe svælgh *svalkt sulghi, sulghe
han svælgher svælghi, svælghe — svalgh sulghi, sulghe
vīr svælghum, svælghom svælghum, svælghom svælghum, svælghom sulghum, sulghom sulghum, sulghom
īr svælghin svælghin svælghin sulghin sulghin
þēr svælgha svælghin — sulghu, sulgho sulghin
mediopassive voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk svælghs svælghis, svælghes — svalghs sulghis, sulghes
þū svælghs svælghis, svælghes — *svalkts sulghis, sulghes
han svælghs svælghis, svælghes — svalghs sulghis, sulghes
vīr svælghums, -oms svælghums, svælghoms — sulghums, sulghoms sulghums, sulghoms
īr svælghins svælghins — sulghins sulghins
þēr svælghas svælghins — sulghus, sulghos sulghins

Descendants

  • Swedish: svälja
This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.